Flere end de sidste 35 år

Det tørre vejr kan være en udfordring, når danske storkepar skal mætte sultne storkeunger

Offentliggjort Sidst opdateret

2023 tegner til at blive et godt år for storken. 12 par storke har indtil videre fundet sammen.

Man skal 35 år tilbage i tiden for at finde et lignende antal storkepar herhjemme, fortæller formand for foreningen storkene.dk Jess Frederiksen.

- Det er faktisk ganske fornuftigt. Vi skal tilbage til slutningen af 1980'erne for at finde et lignende antal storkepar i Danmark, siger han.

Sønderjylland topper

Sønderjylland er kerneområdet for storken. Her er der syv storkepar.

De senere år er også Vestjylland og Djursland kommet på landkortet over storkereder.

- Sønderjylland er stadig kernen for storken, men vi kan se, at parrene stille og roligt spreder sig op gennem Jylland.

Ét par på Sjælland

- På et tidspunkt vil de også bosætte sig på Fyn og Sjælland, siger Jess Frederiksen.

Storken har stille og roligt fået comeback i Danmark, efter at den langbenede fugl blev erklæret uddød herhjemme i 2008. (Arkivfoto).
Storken har stille og roligt fået comeback i Danmark, efter at den langbenede fugl blev erklæret uddød herhjemme i 2008. (Arkivfoto).

Det skal dog siges, at Gundsølille på Sjælland har et etableret storkepar, som gennem mange år er søgt til området nordøst for Roskilde.

Samlet set er der æg eller unger i 10 ud af 12 reder. To nyetablerede par ved Bækmarksbro og Sørvad i Vestjylland har endnu ikke avlet efterkommere.

Parrer sig flittigt

- Der bliver arbejdet på sagen, og der bliver parret i rederne. Hvis vi er heldige, kan der nå at komme æg. Men de to par er sent på den, så det er ikke sikkert, det sker i år, siger Jess Frederiksen.

Hvor mange unger der kommer på vingerne, afhænger ifølge Jess Frederiksen meget af vejret.

- Med en lille smule held kan vi komme op på noget, der ligner et tocifret antal storkeunger.

- Men det afhænger af en række faktorer, blandt andet vejret, siger formanden.

Må gerne regne

Maj har budt på meget lidt regn indtil videre, og det er faktisk skidt for storken. Det gør det nemlig sværere at lokke orme op til jordoverfladen.

- En lang periode med tørke er ikke godt. Det er en lang periode med regn heller ikke. Vi skal helst have en almindelig dansk sommer med en god blanding af sol og regn, siger Jess Frederiksen.

Selv om storken er i fremgang, er der dog langt op til de 4000 registrerede ynglepar i Danmark i 1890.

Erklæret uddød

I 2008 blev storken erklæret uddød i Danmark. Siden har storken stille og roligt fået et comeback.

Det skyldes først og fremmest et stort antal storke i Tyskland, som har spredt sig over landegrænsen til Danmark.

Øst-trækkere og vest-trækkere

Storkene deles op i to 'træk-grupper': De, der flyver mod øst og dem, der vælger den vestlige rute.

Øst-trækkerne har den lange - og dermed farlige - rute. Den går blandt andet over Balkan og Mellemøsten for at ende i Afrika. 

- Mere end halvdelen af de unge storke dør på deres første træk, siger Jess Frederiksen om det øst-trækkende fugle.

Farerne lurer alle steder. Det kan både - som i Christians tilfælde - være el-ledninger, men også andre menneskabte af slagsen.

- I Afrika bruger man for eksempel stadig giftstoffet DDT til bekæmpelse af græshopper, siger Jess Frederiksen.

Vest-trækkernes rute ender normalt i Spanien, men også Sydfrankrig og det sydlige Tyskland har været endestation.

Det er en blanding af genetik og tillæring, der afgør, hvilken vej, en given stork tager.

Under trækket kommer der flere og flere storke til - og flokken bliver større. Det kan være afgørende for, hvilken vej en ung stork vælger på sit første træk. Det valg forfølger den resten af livet.

- Den vil fremover tage den samme rute igen og igen, siger Jess Frederiksen.

Et 'vest-træk' tager under to uger. Her overlever mere end halvdelen af storkene.

Desuden overlever flere storke generelt, fordi de overvintrer i Sydeuropa frem for at tage den lange og farefulde rejse til Afrika.

Powered by Labrador CMS