Fik 56 kaniner i dårlig stand
Falster Internat har svært ved at følge med eftersom de har fået talrige kaniner, som skal behandles
Har man en han- og en hunkanin, så går der sikkert ikke længe før man har langt flere.
Det har nogle ejere måttet sande, da de frivilligt har indleveret flere kuld kaniner, der har været i så dårlig forfatning at flere måtte aflives.
Det skriver Dyrenes Beskyttelse.
Falster Internat har nu taget 56 kaniner ind fra ejere, som ikke kunne holde dem kønsadskilt.
Sidste år modtog internatet 89 kaniner fra ejerne sidste år.
Tre aflivet
- Det er en utrolig trist sag, hvor antallet af dyr igen og igen stiger ejerne fuldstændig over hovedet, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef ved Dyrenes Beskyttelse.
Hun oplyser derudover, at ejerne ikke er sigtet efter dyreværnsloven, da de er privatpersoner.
Tre af kaninerne er i denne omgang blevet aflivet, og flere forventes at dø grundet indavl.
Da internatet har svært ved at følge med leder det derfor efter både plejefamilier til kaninerne og sponsorer af kraftfoder.