Falch-svigerinder er som søstre for hinanden

Nu finder de sammen i arbejdsfællesskab

Offentliggjort

Der er 22 års forskel på sangeren Michael Falchs kone, Kanjana, og hans søster, Dorte Falch.

Men det mærker de to ikke noget til i det daglige.

De svinger så godt sammen, at de nu indgår i et arbejdsfællesskab med en fælles klinik i Rudkøbing på Langeland.

Det skriver fyens.dk.

Mindfulness og massage

Her vil de to svigerinder tilbyde kunderne mindfulness og psykoterapi til hovedet og thailandsk massage til kroppen.

Michael Falchs kone og søster starter klinik sammen.

De åbner i januar i det nye år.

Dorte Falch har tidligere boet i Rudkøbing og er nu vendt tilbage efter mange år på Sjælland.

Kanjana bor sammen med Michael Falch i en villa i Rudkøbing.

Som søstre

De to kvinder har kendt hinanden i tre år, men er tæt knyttet til hinanden.

- Dorte er som en storesøster for mig. Min rigtige storesøster i Thailand er død, så det er rart at have Dorte til at snakke om ting med, som jeg ikke snakker med andre om, siger Kanjana til fyens.dk.

Og Dorte falder ind:

- Vi er meget knyttede til hinanden, og hun er også blevet som en søster for mig med det samme nærmest, siger Dorte Falch til fyens.dk.

.

Powered by Labrador CMS