Fælden klappede til sidst

Den tidligere NFL-spiller O.J. Simpsons præstationer på banen er i dag overskygget af hans forbindelse til et berømt dobbeltdrab. Den 9. juli fylder han 75

Offentliggjort Sidst opdateret

O.J. Simpson kunne i 1979 stolt trække sig tilbage fra den amerikanske fodboldliga NFL.

I 80'erne var han en af USA's mest folkekære berømtheder, indtil han i 90'erne blev sat i forbindelse med et celebert dobbeltdrab.

Den 9. juli fylder den tidligere sportsstjerne 75 år.

Fra fattige kår

Orenthal James Simpson voksede op i et fattigt område i San Francisco.

Som teenager lavede han en del ballade, indtil en træner overtalte ham til at bruge sit liv på sport.

O.J. Simpson viste sig at være særdeles god til amerikansk fodbold. Derfor blev det til en imponerende karriere - først på universitetsniveau og senere i sportens bedste liga, National Football League (NFL).

I 1967 giftede han sig med sin gymnasiekæreste Marguerite. Sammen fik de tre børn - datteren Arnelle og sønnerne Jason og Aaren.

Lod sig skille

Da han som 32-årig indstillede karrieren som sportsmand, lod han sig også skille fra sin første hustru.

Kort tid efter fandt han sammen med den 12 år yngre servitrice Nicole Brown. De blev gift i 1985 og fik to børn - datteren Sydney og sønnen Justin.

O.J. Simpson arbejdede som sportskommentator og jagtede en karriere som skuespiller. Han var elsket af offentligheden, men i privaten var der tumult.

Derfor søgte hustruen Nicole om skilsmisse i 1992. To år senere blev hun og vennen Ronald Goldman knivdræbt uden for hendes hjem.

Bizar biljagt

Eksmanden blev mistænkt og sigtet, og efter en bizar biljagt - som blev sendt live på tv - begyndte "århundredets retssag" i 1995.

O.J. Simpson hyrede et drømmehold af dyre forsvarsadvokater, som overbeviste juryen om, at han skulle frikendes i drabssagen.

Bagefter forsøgte de efterladte sig med et civilt søgsmål, hvor den pensionerede sportsmand blev kendt "ansvarlig for drabene" trods juryens modsatte konklusion i straffesagen.

Retssale er ikke ukendt territorie for den tidligere amerikanske NFL-spiller O.J. Simpson. Her ses han til en høring i 2013, hvor han anmodede om at få den erstatningsgæld sløjfet, som han skylder de efterladte til sin dræbte ekskone og hendes dræbte ven. O.J. Simpson fylder 75 år den 9. juli.
Retssale er ikke ukendt territorie for den tidligere amerikanske NFL-spiller O.J. Simpson. Her ses han til en høring i 2013, hvor han anmodede om at få den erstatningsgæld sløjfet, som han skylder de efterladte til sin dræbte ekskone og hendes dræbte ven. O.J. Simpson fylder 75 år den 9. juli.

200 millioner i erstatning

Selv om den tidligere mediedarling slap for fængsel, blev han beordret til at betale 33,5 millioner dollar - over 200 millioner kroner - i erstatning til de pårørende.

O.J. Simpson erklærede sig på det tidspunkt konkurs, og i sin søgen efter penge - og sine tidligere ejendele - røvede han i 2007 to forhandlere af sportssamlerobjekter på et hotelværelse i Las Vegas.

Skyldig i indbrud og væbnet røveri

I 2008 dømte et nævningeting O.J. Simpson skyldig i indbrud, væbnet røveri, overfald og bortførelse sammen med fem medskyldige. Den tidligere NFL-spiller blev idømt op til 33 års fængsel.

Efter knap ni års afsoning blev han dog prøveløsladt i 2017.

Siden har han boet i Las Vegas, hvor han lever af sin beskyttede pension og bruger det meste af sin tid på at spille golf.

O.J. Simpson under den famøse retssag i 1994, hvor den tidlige NFL-stjerne og skuespiller blev frikendt for dobbeltdrab på sin ekskone, Nicole Brown Simpson, og hendes ven, Ronald Goldman. O.J. Simpson blev dog kendt ansvarlig for ofrenes død i et civilt søgsmål efterfølgende. Han fylder 75 år den 9. juli.
O.J. Simpson under den famøse retssag i 1994, hvor den tidlige NFL-stjerne og skuespiller blev frikendt for dobbeltdrab på sin ekskone, Nicole Brown Simpson, og hendes ven, Ronald Goldman. O.J. Simpson blev dog kendt ansvarlig for ofrenes død i et civilt søgsmål efterfølgende. Han fylder 75 år den 9. juli.

Kæmper stadig

O.J. Simpson kæmper dog stadig i retslokalet for at undgå at betale den resterende erstatning plus renter til de pårørende efter drabssagen i 1995.

Erstatningssummen er i dag vokset til over det dobbelte - altså over 60 millioner dollar, hvilket er mere end 420 millioner kroner.

Powered by Labrador CMS