FÅR VOLDSOMME REAKTIONER
Fæl hundesygdom breder sig hastigt
Hundeejere bør være opmærksomme på symptomer
Vi er nu trådt ind i sæsonen for kennelhoste blandt hunde - en smitsom luftvejsvirus, der spreder sig gennem fugtpartikler.
Det fortæller dyrlæge Ulrik Schousboe fra Ringe Dyrehospital..
Smitten kan overleve i naturen i op til en time, hvilket øger risikoen for smitte på populære hundelufteområder, skriver TV 2.
Kræver ikke behandling
Vaccination kan markant reducere risikoen for smitte, selvom den ikke beskytter mod alle varianter.
Hvis en hund alligevel bliver smittet, er kennelhoste sjældent farlig og kræver ofte ikke behandling.
Dog kan der opstå alvorligere følgesygdomme som lungebetændelse, der kræver dyrlægebehandling, understreger Schousboe.
Ikke farlige for mennesker
Sygdommen smitter kun blandt hunde og er ikke farlig for mennesker.
Det anbefales dog at tage forholdsregler for at inddæmme smitten, skriver TV 2.