Ét sted holder det tørt
Til gengæld holder temperaturerne sig i den pæne ende
- Det regner ret mange steder i landet.
Sådan siger Mette Zhang, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.
En front, der ligger over store dele af Danmark trækker på langs, det betyder regn i især Jylland.
- Fyn, Lolland-Falster og Sjælland vil opleve mere opholdsvejr, siger Mette Zhang, der dog også fortæller, at der vil være skyet i hele landet.
- På Bornholm vil det blive mest tørt, siger hun.
Søndagsvejret bliver gråt og vådt og indbyder mest til en god film i sofaen. Bevæger man sig alligevel udendørs, bør man droppe paraplyen og i stedet hoppe i regntøjet, for det bliver ret blæsende, især i morgen- og formiddagstimerne.
— DMI (@dmidk) October 3, 2021
Følg regnen her: https://t.co/UcfAkTbRGZ pic.twitter.com/QMVqsNdCab
Temperaturerne vil være i den pæne ende, nemlig mellem 13 og 17 grader.
Til gengæld er det begyndt at blæse lidt op, det vil dog aftage i løbet af søndagen.
Front svækkes
I løbet af natten svækkes fronten og trækker østpå.
Det betyder byger over Vestjylland, mens det forventes at klare op i resten af landet.
Temperaturer mellem 8 og 13 grader, svag til frisk vind, efterhånden mellem vest og syd. Ved Vestkysten stedvis op til hård vind.
I slutningen af kommende uge vil der være et vejrskifte på vej.
- Det vil blive mere tørt og knapt så blæsende, siger vagtchefen.
Der er dog risiko for tåge og lavthængende skyer, ligesom vi skal se frem til koldere nætter, hvis det klarer op.
- Vi når dog nok ikke ned på 0, siger Mette Zhang.