Erhvervsledere frygter recession

En ny pulsmåling fra PwC om konsekvenserne for dansk erhvervsliv i forbindelse med krigen i Ukraine viser, at erhvervsledernes største bekymringer for deres virksomhed på kort sigt først og fremmest er stigende priser og inflation. 

De frygter også forstyrrelse af forsyningskæder og mangel på råvarer og råstoffer. 

Det skriver PwC i en pressemeddelelse.

Top tre bekymringer

Set over de kommende tre år stiger andelen af erhvervsledere, der er bekymret for økonomisk stagflation eller recession, og emnet bliver en del af deres top tre bekymringer - kun overgået af stigende priser og inflation.

"Erhvervslederne er bekymret for, at krigen på den lidt længere bane kan medføre en økonomisk stagflation eller recession. 

Vi ser allerede nu produktionsstop flere steder i Europa, hvor bl.a. de tyske bilproducenter har problemer med produktionen pga. mangel på komponenter. 

Produktionsnedgang eller ligefrem stop af produktion kan føre til et stagflations-miljø med aftagende økonomisk vækst og høj inflation, som man allerede ser i dag," fortæller Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør i PwC.

Omvendt er erhvervslivet ikke bekymret for, at krigen i Ukraine forværrer situationen med mangel på arbejdskraft. 

Hver tredje erhvervsleder står klar til at tilbyde ukrainske flygtninge jobmuligheder.

"Der er mangel på arbejdskraft, og selvom det ikke løser udfordringen i alle erhverv, er der et stort antal virksomheder, der står klar til at tage imod deres arbejdskraft. 

Vi kan se, der også er mange virksomheder, som ønsker at gøre en forskel for Ukraine, og ca. halvdelen af virksomhederne har doneret til støtte for krigens ofre," fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.

Hver tredje virksomhed har øget cyberbudgettet 
Pulsmålingen viser desuden, at erhvervslederne ser en øget trussel fra cyberangreb, og det har fået hver tredje til at øge cyberbudgettet.

"Undersøgelsen viser, at krigen har medført en øget bevågenhed på cybersikkerhed blandt erhvervslederne. 

Cyberangreb er en del af krigsførelsen, og vi har tidligere set, at danske virksomheder kan blive hårdt ramt af et angreb, også utilsigtet, når stater fører cyberkrig mod andre stater. 

Det kan potentielt blive meget dyrt for virksomhederne, hvis uheldet er ude, og derfor ser vi, at flere vælger at øge deres cyberbudget for at være bedre beskyttet," forklarer Mogens Nørgaard Mogensen.

Højere produktionsomkostninger er største forretningsmæssige konsekvens
De tre største konsekvenser af krigen for erhvervslivet er ifølge pulsmålingen højere produktionsomkostninger (45 %), forstyrrelser af forsyningskæder (42 %) og oprustning mod cyberangreb (29 %).

"Foruden et behov for at opruste mod cyberangreb, oplever flest erhvervsledere højere produktionsomkostninger og forstyrrelser i forsyningskæden som de største forretningsmæssige konsekvenser af krigen. 

Fx er fødevarepriserne, der i forvejen var høje, steget endnu mere. Det betyder, at vi alle kommer til at betale mere for de samme varer," fortæller Mogens Nørgaard Mogensen.

Træ og korn

Foruden olie og gas leverede Rusland og Ukraine forskellige råvarer som fx træ, korn, nikkel og stål.

"Samtidig betyder forstyrrelserne i forsyningskæderne, der også har været hårdt ramt af COVID-19-pandemien, at erhvervslivet oplever stigende vanskeligheder ved at få deres varer leveret. 

Sanktionerne mod Rusland skaber lange ventetider i havnene, ligesom en stor del af transporten med jernbane gennem Rusland ikke længere er en mulighed, hvorfor der skal findes tilstrækkeligt med nye, effektive transportløsninger," slutter Mogens Nørgaard Mogensen.

Om pulsmålingen
For at undersøge, hvordan Ruslands invasion af Ukraine og de mange sanktioner påvirker dansk erhvervsliv, har PwC foretaget en undersøgelse, som tager temperaturen på krigens konsekvenser for de danske virksomheder. 

Ca. 200 erhvervsledere har deltaget i målingen gennem et online-survey fra den 15. marts til og med 1. april 2022.