Endelig

Fanøfærgen afslutter mareridtsdøgn

Offentliggjort Sidst opdateret

Endelig!

Fanøfærgen kan igen tage biler med.

Det har den ikke kunnet i mere end et døgn på grund af en defekt rampe.

Så ingen har kunnet komme til eller fra øen med bil.

Men klokken 17.35 bekræfter Jesper Maack, der er kommunikationschef for Molslinjen, der driver ruten,  over for Newsbreak.dk, at biler igen kan komme med til og fra Fanø.

Uheldigt tidspunkt

Defekten indtraf lørdag formiddag.

Lørdag er den store skiftedag i øens sommerhuse, og da det samtidig skete midt i sommerferien, kunne det dårligt ske på et værre tidspunkt.

passagererne har måttet væbne sig med tålmodighed i mere end et døgn.
passagererne har måttet væbne sig med tålmodighed i mere end et døgn.

Cykler også ramt

En overgang søndag måtte man heller ikke have cykler med, så det virkede næsten, som om Molslinjen slet ikke ønskede passagerer om bord.

Lørdag formiddag lovede man i første omgang passagererne, at færgen ville kunne medtage biler sidst på eftermiddagen lørdag.

Men fristen blev gang på gang udskudt, og der skulle gå over 30 timer, før bilerne kunne få lov at køre om bord igen.

Powered by Labrador CMS