Endelig kommer længe ventet opdatering til iPhone
Har været ventet i årevis
Endelig kommer Apple med en feature, der har været ventet, nærmest siden den første iPhone kom på markedet i 2007.
Muligheden for at optage dine samtaler direkte på telefonen uden brug af tredjeparts-apps, diktafon eller andre besværlige elementer.
Det kommer i den kommende opdatering - iOS 18.1.
Den er udrullet til udviklere, men vil ifølge dinsidedagbladet.no blive udrullet til alle brugere i dag mandag den 28. oktober.
Sådan gør du
Optagefunktionen vil være tilgængelig på alle iPhones som kan opdateres til iOS 18.
Når du skal optage en samtale trykker du på et bølgeformet ikon øverst til højre i samtalemenuen.
Der går et par sekunder, før optagelsen begynder, og både dig og personen i den anden ende af røret bliver informeret af en stemme om, at samtalen optages.
Transkriberer samtalen
Optagelsen bliver automatisk lagret i Noter-appen på telefonen.
På iPhones med Apple Intelligence, som bliver tilgængeligt iOS 18.1 kan lydoptagelserrne blive transkriberet automatisk i noter-appen, så du kan læse, hvad der er blevet sagt under samtalen.
I første omgang vil transkribering kun være tilgængeligt på engelsk, spansk, fransk, tysk, japansk, mandarin, kantonesisk og portugisisk.
Kan slå det fra
Du kan også slå muligheden fra i indstillinger, hvis du ikke ønsker, at nogen skal optage dine samtaler.
Til forskel fra Android-telefoner skal du slå optage-funktionen til for hver enkelt samtale.
Det er ikke muligt at sætte det op, så alle samtaler bliver optaget automatisk.