En smuk sensommerdag venter
Vi skal lige igennem tirsdag, og så kommer den
Der er udsigt til en smuk sensommerdag, men før den får lov til at folde sig ud, skal vi lige igennem en ret så grå tirsdag.
Sådan lyder meldingen fra vagtchefen ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
- Det er en dag, hvor der kommer perioder med regn, men vi får også solen af se. Først i øst og senere med opklaring i Jylland. Det bliver skyet i en længere periode - og så regn, siger vagtchef Jesper Eriksen til Newsbreak.dk.
Det vender
Hvis man skal ud at gå eller cykle i løbet af dagen, vil det derfor være en god idé at udstyre sig med regntøj og gummistøvler.
Men onsdag bliver til gengæld en flot sensommerdag, lyder det fra vagtchefen.
-Vi forventer omkring 20 grader, hvor det bliver varmest. Så det bliver jo en flot dag. Det er nok rammer nok Nordsjælland og den østlige del af Jylland, lyder det fra vagtchefen til Newsbreak.dk.