Én elev tilbage på skolen
Inden længe er der kun et barn tilbage på Tunø, og skolen er uden elever. Dermed har Odder Kommune svært ved at leve op til sit eget ønske om, at øen skal have en mangfoldig befolkning
Citathistorie: TV2 Østjylland
Endnu en familie har nu besluttet at flytte fra Tunø, og dermed skal der kun en finger til at tælle, hvor mange børn, der inden længe bor på øen.
Udmeldingen kommer blot et par uger efter, at TV2 Østjylland kunne fortælle om Claus Døssing, de sammen med sin familie med fem børn har besluttet at flytte fra Tunø.
Årsagen er ifølge familien, at de alt for længe har kæmpet med Odder Kommune om at kunne få passet børn på øen helt fra morgenen, så forældrene kan passe deres arbejde, hvor han foruden at eje Tunø Bryggeri også er frivillig på øens ambulance og brandbil samt formand for beboerforeningen.
Farvel til Michala
Inden længe flytter øens graver og kirketjener også. Hun hedder Michala Theilgaard Olesen og er opvokset på Tunø.
Det er dog snart slut med at være øboer, for familien har besluttet at forlade øen, efter deres 12-årige søn ellers ville være den sidste elev på skolen.
- Jeg er opvokset herovre, og allerede dengang, vi kom herover for 40 år siden, var man bange for affolkning. Dengang var vi trods alt nogle flere. Jeg har tre børn. De to er flyttet hjemmefra, og jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har tænkt ”gad vide, om han bliver det sidste barn på Tunø”, og han bliver i hvert fald nok det sidste barn i Tunø skole, siger Michala Theilgaard Olesen.
Let er det dog ikke for hende at flytte.
- Det gør dæleme ondt, for der er så mange gode ting herovre, men kampen er godt nok opslidende, og når man så føler, man sidder med en kommune, der burde være medspiller, og som kommer med mange fine ord, men man føler bare, det konstant er en modspiller, og jeg kan ikke forstå, at det skal være sådan, siger den snart forhenværende øboer.
Ikke gode nyheder
For Ditte-Marie Thejsen (Ø), viceborgmester og formand for børn- og skoleudvalget i Odder Kommune, er det ikke godt nyt, at børnetallet på Tunø nærmer sig nul.
- Vi har jo et mål om, at Tunø skal være en ø, hvor man kan leve hele livet, så det ikke kun bliver for turister og pensionister. De er også gode at have, men vi vil gerne have en større mangfoldighed på øen, så det har da store konsekvenser, hvis de her familier forlader øen, siger viceborgmesteren, der ikke er glad ved, at der snart kun er et barn tilbage på Tunø.
- Er det sådan, det ender, synes jeg selvfølgelig, det er meget ærgerligt. Da vi i sidste periode nedsatte et råd, der skulle arbejde med udvikling på Tunø, var det jo det modsatte, vi ønskede, siger Ditte-Marie Thejsen.
Kompliceret
Hun mener dog ikke, det er så let at finde en god løsning på eksempelvis at få dagens første færge tidligere til øen, så en pædagog kan blive sejlet over, som blandt andre Claus Døssing ønsker.
- Hvis det var så enkelt, at det var den eneste udfordring, har du ret i, at så burde man jo se at ordne det, men at ændre færgetiderne er også mere kompliceret, end det lyder. Der er også nogle, der ønsker at færgetiderne skal lægge senere i forhold til turister, siger Ditte-Marie Thejsen, der nu har en opgave foran sig.
- Først og fremmest vil vi gerne tale med de her familier om, hvad det er, der har betydet, at deres tålmodighed lyder til at være brugt op. Og så er vi for det andet i en proces, men tingene går ikke altid så hurtigt, som vi kan ønske. Jeg ville virkelig ønske, at vi kunne løse det her nu og her og løse det hurtigt, men sådan er virkeligheden bare ikke. Jeg kan godt forstå, at de bliver utålmodige, siger viceborgmesteren.
Omvendt pendling
Imens har Michala Theilgaard Olesen og hendes familie truffet beslutningen om at flytte til Hou på fastlandet, hvor deres yngste søn skal begynde i 6. klasse, mens forældrene skal pendle til arbejde på Tunø.
- Om det er en løsning, der er holdbar i længden, ved vi ikke helt. Vi ved ikke, om vi økonomisk kan bære det i længden, men det må jo komme an på en prøve, og så må vi se, hvad der sker, siger Michala Theilgaard Olesen, der flytter fra Tunø med blandede følelser.
- Det er jo på den ene side en røvtræls situation, og så har jeg på den anden side en søn på 12 år, som faktisk glæder sig til at skulle gå i skole på fastlandet, hvor han kan få nogle flere kammerater. For det skal da ikke være nogen hemmelighed, at en skole med kun fem elever, jo heller ikke er optimalt. Jo ældre, børnene bliver, jo mere kommer de til at mangle det sociale med jævnaldrende, siger Michala Theilgaard Olesen.