Én død efter påkørsel af tog

Togene holdt helt stille mandag aften

Offentliggjort Sidst opdateret

Den person, der mandag aften blev påkørt af et tog mandag nord for Horsens Station er død.

Det bekræfter indsatsleder ved Sydøstjyllands Brandvæsen, Kristoffer Baungaard, over for Horsens Folkeblad.

- Vi kan desværre konstatere, at en person er afgået ved døden. Vores opgave som brandvæsen var at assistere sundhedspersonalet med at få vedkommende ind i ambulancen, siger indsatslederen og tilføjer, at brandvæsnets arbejde på stedet er afsluttet.

Personpåkørslen skete klokken 20.32.

Efterfølgende holdt togene stille og DSB indsatte togbusser for at fragte de strandede passagerer.

Omkring klokken 22 kunne DSB igen begynde at køre med tog på strækningen.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi til personpåkørslen.

Powered by Labrador CMS