En blandet landhandel

Lørdag byder på både sol og byger

Offentliggjort Sidst opdateret

Det bliver en kølig fornøjelse lørdag, hvor der både er plads til sol og byger landet over. 

Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. 

- Der kommer sol til alle, men der vil også være en varierende mængde med byger. De fleste byger kan komme i den sydvestlige del af Jylland. Bygerne kan være med både slud og hagl, så det bliver lidt en landhandel, siger vagthavende hos DMI, Klaus Larsen til Newsbreak.dk. 

Foråret må vente

Det lune forårsvejr lader vente på sig. I hvert fald lidt endnu. 

Lørdag bliver nemlig en kold dag, hvor temperaturen vil føles lavere, end den i virkeligheden er.

- Temperaturmæssigt kommer vi til at ligge på omkring syv-otte grader som det højeste. Så det kommer til at føles køligt, lyder det fra Klaus Larsen. 

Lørdag kan du få regnbuen at se flere steder i landet.
Lørdag kan du få regnbuen at se flere steder i landet.
Powered by Labrador CMS