Elever blæser på snus-forbud

Forbuddet afholder ikke Bent, Karl og Oliver fra at tage snus i skoletiden. De er nemlig afhængige af nikotinen

Disse tre gymnasiekammerater har ikke droppet snus i skoletiden, selv om det er forbudt. Og det kommer de heller ikke til.
Disse tre gymnasiekammerater har ikke droppet snus i skoletiden, selv om det er forbudt. Og det kommer de heller ikke til.
Offentliggjort Sidst opdateret

- Det er noget fucking lort! udbryder Bent, der er gymnasieelev på Nyborg Gymnasium. 

Sådan lyder hans umiddelbare reaktion på forbuddet mod at tage snus i skoletiden. 

Men selv om det er forbudt, fortsætter Bent og hans to kammerater alligevel med at gøre det. 

- At tage snus rammer bedre end at ryge. Man bliver mere nikotinskæv, fortæller Bent til Newsbreak.dk. 

Hans kammerat supplerer:

- Det er en nydelse. Og det er hyggeligt, fortæller Karl, og Oliver stemmer i:

- Og så bliver man dejligt afslappet. 

Tobaksfri skoletid

Et forbud mod alle produkter, der indeholder nikiton - det vil sige cigaretter, e-cigaretter, snus, tyggetobak og nikotinposer - trådte i kraft den 31. august på alle ungdomsuddannelser. 

Formålet er nikotinfri skoletid. 

Men det er faktisk flere år siden, at Nyborg gymnasium indførte et forbud mod rygning og snus. Det var de den allerførste skole, som gjorde. 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Netdoktor

Snusposer under borde og stole 

Det har været nødvendigt at sætte ind over elevernes forbrug af snus, fastslår Henrik Vesterholm, som er rektor på Nyborg Gymnasium.

- Vi har haft store problemer med rygning, men det kæmper vi ikke længere med. Til gengæld er der sket en stor stigning i snusforbruget. Vi finder snusposer under borde og stole samt i loftet, og poserne flyder på skolens områder, fortæller han til Newsbreak.dk. 

Det flyder med hvide nikotinposer på gymnasiets områder.
Det flyder med hvide nikotinposer på gymnasiets områder.

Egentlig har rektoren ikke noget ønske om at løfte pegefingeren over for eleverne. Han ønsker at passe på dem. 

- Vi gør det i kærlighed til eleverne. Vi vil have dem til at lade være med sådan noget pis, for det er sundhedsskadeligt, fortæller han.

Værd at vide om snus

Et forbud mod alle produkter, der indeholder nikiton - det vil sige cigaretter, e-cigaretter, snus, tyggetobak og nikotinposer - trådte i kraft den 31. august på alle ungdomsuddannelser. 

Formålet er nikotinfri skoletid. 

Men det er faktisk flere år siden, at Nyborg gymnasium indførte et forbud mod rygning og snus. Det var de den allerførste skole, som gjorde. 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Netdoktor

Derfor har Nyborg Gymnasium for nylig forsøgt sig med at foretage en såkaldt "snusrazzia."

- En lærer bad eleverne i en klasse vende borde og stole. De fik handsker og blev sat til at pille snusposerne ned og gøre rent, fortæller Henrik Vesterholm og fortsætter:

- Vi tror på, at en snusrazzia kan have en præventiv effekt. For de elever, som ikke tager snus, bliver trætte af at gøre rent efter deres kammerater. Og det lægger et lille pres på snusbrugerne. 

-Vi er afhængige

Bent, Karl og Oliver oplever dog, at de stadig kan tage snus uden at blive opdaget, og at lærerne ikke er særligt opmærksomme på, om de har en nikotinpose under overlæben. 

På trods af at Nyborg Gymnasium altså gør en aktiv indsats for at komme problemet med snus til livs og gerne vil være konsekvente.

Til spørgsmålet om, hvorvidt de tre gymnasieelever er afhængige af snusen, er svaret et rungende ja fra to ud af tre.

- Og fordi vi er afhængige af nikotinen, har vi brug for at tage snus i undervisningen. Så kan vi bedre koncentrere os om at følge med i timerne, fortæller Karl. 

Gymnasiepiger: Mange tager snus

Malene Banke Andersen og Frida Strachotta Knudsen, som går på henholdsvis 1. og 2. årgang på EUX på Nyborg Gymnasium, bekræfter, at der er mange snusbrugere på gymnasiet. 

- Mange i min klasse gør det, fortæller Malene Banke Andersen, som bliver suppleret af Frida Strachotta Knudsen:

- Også i min. Det er især rygere, som tager snus, fordi de er afhængige af nikotinen.

Indtil videre har ingen af pigerne været udsat for en snusrazzia, men de har skam været med til at gøre rent efter deres klassekammerater.

- I folkeskolen fandt vi tyggegummi under bordene, når vi gjorde rent, men nu finder vi snusposer.

Bent understreger, at han ikke er en af dem, som sætter posen fast under bordene. 

- Jeg spytter den bare ud i dåsen, fortæller han. 

Vil hjælpe eleverne

Rektor Henrik Vesterholm vil gerne i dialog med eleverne og hjælpe dem med at at kvitte nikotinafhængigheden. 

Og Bent, Karl og Oliver kan godt forstå, at skolen forsøger at dæmme op for problematikken. 

- Forbuddet er indført for vores egen skyld. Og det er godt, at man kan få hjælp til at stoppe med at tage snus. 

Det er ikke kun rektor, der vil hjælpe eleverne med at blive deres nikotinafhængighed kvit. Også formanden for Tandlægeforeningen advarer de unge om brugen af snus.

Rundt omkring på gymnasiet hænger forskellige plakater, der har til formål at få eleverne til at stoppe med at tage snus.
Rundt omkring på gymnasiet hænger forskellige plakater, der har til formål at få eleverne til at stoppe med at tage snus.

Sådan bliver eleverne straffet

Et forbud mod alle produkter, der indeholder nikiton - det vil sige cigaretter, e-cigaretter, snus, tyggetobak og nikotinposer - trådte i kraft den 31. august på alle ungdomsuddannelser. 

Formålet er nikotinfri skoletid. 

Men det er faktisk flere år siden, at Nyborg gymnasium indførte et forbud mod rygning og snus. Det var de den allerførste skole, som gjorde. 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Netdoktor
Powered by Labrador CMS