Elbilerne tager føringen

I januar måned var salget af elbiler højere end salget af plug-in-hybrider

Forhandlerne kan ikke følge med.
Offentliggjort Sidst opdateret

Både andelen af elbiler og plug-in hybrider i det samlede bilsalg slog rekord i december med en andel på henholdsvis 26,8 pct. og 31 pct. 

Året 2022 er er begyndt med nye afgifter på alle plug-in hybrider samt elbiler i de højere prisklasser, og det kan ses på efterspørgslen på begge typer grønne biler. 

Hvor andelen af elbiler har oplevet et mindre fald siden december 2021, har der ikke været solgt så få plug-in hybrider siden november 2020.

Elbiler tager føringer

- Salget af plug-in hybriderne taber terræn, og det er helt i tråd med den politiske aftale om nye bilafgifter, hvor afgiften på plugin-hybriderne stiger hvert år, siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

Afgiftsændringerne på plug-in hybriderne har nu resulteret i, at elbilerne har taget føringen blandt de grønne biler i Danmark. Dog er bilsalget stadig præget af forsyningskrisen, der sætter begrænsninger på bilsalget i hele verden.

Kan ikke følge med

 - Danskerne efterspørger langt flere elbiler end vi kan levere i øjeblikket. I virkeligheden er danskernes bilkøb grønnere end vores salgstal viser", fortsætter Mads Rørvig.

Selvom januar ikke har tradition for at have et prangende bilsalg, er salget i år dog det laveste siden januar 2009. I januar 2021 faldt salget også, men det har alligevel taget endnu et lille dyk i år. Meget tyder derfor på, at forsyningskrisen generelt har været hård ved bilmarkedet, især suppleret med de nye afgifter.

Powered by Labrador CMS