Efterlyses for pistol-røveri

Blev truet med en pistol og udsat for vold

Offentliggjort Sidst opdateret

En 20-årig mand blev omkring klokken 02.00 natten til søndag den 4. september udsat for et røveri på en sti ved Flintholm Station. 

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Den 20-årige var på stationen, da de to gerningsmænd rettede henvendelse og spurgte om et par cigaretter, som han så gav dem.

Her er de to formodede gerningsmænd.
Her er de to formodede gerningsmænd.

De snakkede lidt, hvorefter gerningsmændene beordrede den 20-årige til at gå ned af en nærliggende sti. På stien blev han truet med en pistol, udsat for vold og fik frarøvet sine kontanter. 

Gerningsmændene forlod derefter stedet i ukendt retning.

Spinkel af bygning

Gerningsmand A beskrives som:

Mand

17-19 år

Cirka 170 cm høj

Spinkel af bygning

Mellemøstlig af udseende med lidt skæg

Talte dansk med accent

Han var iført sort dunjakke med hætte trukket over hovedet, sorte bukser og hvide sko af mærket Nike.

Mellemøstlig

Gerningsmand B beskrives som:

Mand

23 år

Cirka 180 cm høj

Spinkel af bygning

Mellemøstlig af udseende med mindre skægvækst og mørkt krøllet hår med striber.

Talte dansk med lidt accent

Han var iført en sort Nike hættetrøje, hvor hætten var rød indvendig, samt sorte træningsbukser af mærket Adidas.

Hvis du kan hjælpe med at identificere en eller begge gerningsmænd, eller hvis du har andre oplysninger i sagen, beder vi dig kontakte Københavns Politi på tlf. 1-1-4.

Powered by Labrador CMS