Dybt forundret over Heunicke

Sundhedsministeren er klar med ”ekstraordinære midler” til jordemødre og fødende kvinder, men løftet om flere penge kommer lige lovligt sent, mener regionsrådspolitikere i hovedstaden

Sundhedsminister Magnus Heunickes overraskende løfte til jordemødre undrer regionsråd
Sundhedsminister Magnus Heunickes overraskende løfte til jordemødre undrer regionsråd

Citathistorie: TV2 Lorry.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har en glædelig nyhed.

Til kvindemagasinet Femina udtaler han: ”hvis fødegangene har brug for ekstraordinære midler nu, står vi klar med dem.”

Efter et år med massive udfordringer på Region Hovedstadens fødegange bliver beskeden om flere penge ikke overraskende modtaget med glæde.

Men udmeldingen vækker også undren, ærgrelser og tristhed i regionsrådet.

- Jeg bliver ret ærgerlig over, at vi i forårets budgetforhandlinger har været nødt til at prioritere benhårdt og tage penge fra andre vigtige områder for at få penge til fødeområdet, hvor vi er massivt udfordret.

Det siger Christine Dal (V), der medlem af regionsrådet og sidder med i regionens sundhedsudvalg, til TV 2 Lorry.

- Det havde da været meget federe, hvis Magnus Heunicke var kommet med den melding inden vores budgetforhandlinger. Vi kan ikke lave budgettet om nu, siger hun.

Kan gå ud over døende

Nogle af dem, der har måttet betale prisen for, at der kan blive råd til at hjælpe de nyfødte og mødrene, er dem i den anden ende af livet: de døende.

Det fortæller Christine Dal.

- Jeg er trist på vegne af de døende patienter, der ikke får den pleje og smertebehandling, som de bør have, fordi vi har måttet bruge pengene på de fødende. Det er folk med hjertesygdomme, lungesygdomme, nyresvigt og blodsygdomme. De får ikke noget ud af de her penge på den korte bane.

”Behovet har jo været der hele tiden?”

- Det undrer mig, at budskabet om, at sundhedsministeren står klar med flere penge, først kommer nu. Det er otte måneder siden, at han selv lancerede et ønske om nationale retningslinjer for fødsler, og der har været skrækhistorier fra fødegangene hele sommeren, siger Peter Westermann og tilføjer:

- Behovet har jo været der hele tiden, og det ved ministeren jo godt.

Peter Westermann undrer sig desuden over, at han skal læse tilbuddet om flere penge til de fødende i Femina.

- Det havde jo været bedst med en officiel henvendelse i stedet for, siger han.

Pengene skal bruges på flere jordemødre

Han ser også gerne, at der bliver råd til, at fødende i regionen kan have den samme jordemoder til fødslen, som har fulgt dem igennem graviditeten.

”Vi har ingen tid at spilde”

Regionsrådsmedlemmet mener derfor også, at det kun kan gå få langsomt med at få sat processen i gang.

- Vi har et område, der er nødlidende, så det handler om at få pengene ud og virke.

Peter Westermann har derfor spurgt regionsrådets sekretariat, om emnet kan nå at komme på dagsordenen til det næste regionsrådsmøde på tirsdag. Der er det sidste tidspunkt at regionsrådet samles inden regionsrådsvalget.

- Det er ingen tid at spilde, når der er sådan en åbning, er det noget vi skal udnytte. Det skal ikke være vores mødekalender, der skal stå i vejen.

"Det lugter lidt af valgflæsk"

- Det lugter lidt af valgflæsk, når ministeren stiller sig op i et kvindemagasin og er mand for at skaffe penge til fødeområdet i stedet for at melde det ud til regionenerne direkte. Men så længe pengene kommer, så er det jo ligegyldigt, siger hun.

Christina Dal mener, at flere jordemødre er første punkt på ønskelisten, og hun håber på, at ønsket snart bliver indfriet.

- Jeg håber, at han holder sit ord og at danske regioners forretningsudvalg hurtigt kommer med nogle anbefalinger til, hvor mange midler vi skal søge, så vi i Region Hovedstaden kan komme i gang med at drøfte, hvordan vi får pengene ud og arbejde.

Powered by Labrador CMS