Du risikerer kræft af dem her

Fødevarestyrelsen råder til, at produktet på grund af sundhedsrisiko kasseres eller tilbageleveres

Offentliggjort Sidst opdateret

Lidl tilbagekalder Alesto Californiske Pistaciekerner - saltede og usaltede.

Det skyldes, at der er konstateret et for højt indhold af svampetoksinet ochratoxin A i produktet.

En sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes, hvis man spiser produktet, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Over lang tid

- Det enkelte måltid er dog ikke afgørende. Det er indtaget over længere tid, der giver en sundhedsmæssig risiko. Derfor vil man heller ikke opleve akutte symptomer, hvis man har spist produktet.

Alesto Californiske Pistaciekerner er solgt i Lidl-butikker over hele landet.
Alesto Californiske Pistaciekerner er solgt i Lidl-butikker over hele landet.

Ochratoxin A er et såkaldt mykotoksin - et giftstof, som produceres af forskellige svampearter, der vokser på landafgrøder.

Hvis et menneske indtager det over en længere periode, kan det føre til kræft eller give nyreskader.

Lever dem tilbage

Produktet er solgt i Lidl-butikker over hele landet. Dets 'bedst før'-datoer er 12. august 2023, 13. oktober 2023 og 14. oktober 2023.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Powered by Labrador CMS