Drop broen nu

Det blæser for meget

Kraftig blæst lukker Øresundsbroen for vindfølsomme køretøjer.
Kraftig blæst lukker Øresundsbroen for vindfølsomme køretøjer.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er ikke længere tilladt at køre over Øresundsbroen med vindfølsomme køretøjer.

Det er den kraftige blæst der driller.

- Restriktionen forventes ophævet i løbet af aftenen, oplyser Vejdirektoratet.

Også Storebæltsbroen

Storebæltsbroen har tirsdag nat og morgen i flere omgange forbudt kørsel med vindfølsomme køretøjer.

Senest er forbuddet igen trådt i kraft klokken 12.57, oplyser Sund & Bælt på Twitter.

Det forventes, at forbuddet ophæves igen klokken 17.00.

Også på Vejlefjordbroen og rute 9 Svendborgsundbroen frarådes høje og lette køretøjer. Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

Hvornår er et køretøj vindfølsomt?

Både store og små køretøjer kan være vindfølsomme. Eksempler på vindfølsomme køretøjer – men ikke en udtømmende liste - er:

Trailere, anhængere, campingvogne (uanset hvilket køretøj de trækkes af)

Øvrige påhæng som f.eks. en tom eller let lastbiltrailer, hvor vægten af traileren er under 10 tons (eller 10.000 kg).

Varevogne, kassevogne, autocampere og minibusser med en totalvægt under 3.500 kg.

Det vil altid være op til chaufføren at vurdere, om et køretøj er vindfølsomt.

Kilde: Sund & Bælt
Powered by Labrador CMS