Drikkevand forurenet på hospital
Regionshospital Randers har ved en rutinekontrol opdaget kolibakterier i en vandhane
Citathistorie: TV 2 Østjylland
Ved en stikprøvekontrol opdagede Regionshospitalet i Randers kolibakterier i en vandhane. Derfor har personale og patienter siden torsdag aften ikke måttet drikke vandet.
Hospitalet har indkøbt 3000 liter rent vand.
Hel bygning ramt
- Vi har noget forurenet drikkevand på en del af hospitalet. Det er en testmåling, hvor der er vist et lidt forhøjet tal, som kan indikere bakteriet i vandet, fortæller beredskabsleder og overlæge Helge Macintyre.
Det er hospitalets bygning C, hvor man weekenden over må holde sig fra vandhanerne og i stedet bruge det indkøbte rene drikkevand, som hospitalet har modtaget.
Patienter bader ikke
Ud fra et forsigtighedsprincip lader hospitalet drikkeforbuddet gælde weekenden over, indtil man har svar på de seneste test.
Kolibakterierne dør ved afspritning, så ved normal håndhygiejne dør bakterierne. Det anbefales derfor, at patienter ikke bader i vandet.
Sket lokalt
- Når vi har en måling på én vandhane vil vi ud fra forsigtighedsprincip ikke risikerer, at nogen bliver udsat for sygdom. Vi skal være ekstra forsigtige, for patienter er ekstra sårbare i forvejen, siger overlægen.
Der er tale om måling fra én vandhane, der blev opdaget torsdag aften, og ikke hospitalets vandkredsløb. Derfor mener Helge Macintyre, at kontamineringen er sket lokalt.
Der er taget prøver igen fredag, som skal afgøre, om vandet kan drikkes igen fra mandag. Det tager 48 timer at få svar på prøverne. Der laves stikprøver på hospitaler hvert halve år.