DR-profil er død
Judith Rothenborg, der medvirkede i DRs seerhit 'Mormor på mandejagt' er død
Judith Rothenborg, der var med i DRs store seerhit 'Mormor på mandejagt' er død.
Hun blev 74 år gammel.
Det skriver hendes datter, Barbara Topsøe Rothenborg, i et opslag på sin Facebook-profil.
Judith Rothenborg døde torsdag aften.
Syg af kræft
Hun har gennem længere tid været syg af kræft.
" Alle der har fået lidt af Judiths tryllestøv i løbet af årene vil vide, at hun ikke frivilligt forlod denne verden, men efter ti måneders intens kamp mod en yderst sjælden kræftsygdom, tabte vi slaget. Jeg er sønderknust ved tabet af min mor og mine børns fantastiske mormor som jeg ikke ved hvordan vi kan leve uden", skriver Barbara Topsøe Rothenborg i Facebookopslaget og fortsætter:
" Den vanvittige farverige, karismatiske, skønne energi bombe der er min mor vil blive så uendeligt savnet, af så mange af os!".