DMI: Weekenden bliver helt anderledes

Weekenden byder på milde efterårstemperaturer omkring 15 grader og lidt eller nogen sol

Offentliggjort Sidst opdateret

FÅ DIREKTE BESKED OM ULYKKER, TRAFIK OG KRIM

Download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Fredagens vejr bliver for det meste pænt med nogen sol mange steder i landet - og måske en enkelt byge her til morgen.

Sådan lyder det fra Mille Jensen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Mere skyet

Bornholm får mere skyet vejr, og efterhånden kan den østlige del af Danmark også få lidt sløret sol.

Det skyldes en front øst for Bornholm, som sender skyer langt ind over den østlige del af Danmark.

Sløret sol

De høje skyer vil være tynde, og derfor vil man måske stadig have en fornemmelse af, at solen skinner gennem skyerne. Dermed vil man nok opleve mere sløret sol end skyet vejr over meget af landet, lyder det fra Mille Jensen.

Temperaturerne kommer op omkring 15 grader, og vinden kommer generelt fra nordvest og vil være let til frisk.

Holder tørt

Lørdag kommer vejrmæssigt til at se nogenlunde ens ud med milde efterårstemperaturer på omkring 14 til 17 grader.

Der vil være en let til frisk vind omkring nordvest, og det holder tørt med nogen eller en del sol.

Søndag byder på lidt eller nogen sol, men i løbet af dagen bliver det mest skyet.

Mildt efterårsvejr

Den østlige del af landet får antageligt perioder med regn. Temperaturerne ligger mellem 13 og 18 grader med en svag til frisk vind mellem nordøst og nordvest.

- Det bliver altså mildt og gennemsnitligt efterårsvejr, lyder det fra Mille Jensen.

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Powered by Labrador CMS