DMI: - Vi lover alle nedbørsformer i dag

Temperaturerne her til morgen ligger omkring frysepunktet

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag morgen er der dejlig flot solskinsvejr i det sjællandske, og ikke særligt mange skyer på himlen. 

Der er byger over det jydske, og de er med sne. 

De bevæger sig østover, over mod resten af Danmark, og så stiger temperaturen. Sådan lyder meldingen fra DMI:

- Det betyder, vi lover alle nedbørsformer i dag, stort set. Regn, slud, sne, hagl. Alt, hvad naturen kan byde på kommer ned fra skyerne, siger Jesper Eriksen, vagthavende meteorolog hos DMI. 

Omkring frysepunktet

Temperaturerne her til morgen ligger omkring frysepunktet, og så stiger den til op mellem en og fem graders varme, som det højeste i løbet af dagen. 

Efterhånden som temperaturen kommer opad, bliver der blandede nedbørsformer i hele landet, og så er der en lille mulighed for i eftermiddag, at der lokalt måske kan være torden i bygerne. 

Og det er der størst risiko for i den nordlige halvdel af Jylland.

Kraftige vindstød

I aften vil der i starten også være byger nogle steder i landet, og det er især i den nordlige del. 

- Senere hen, aften og nat, dør bygerne så ud, og så bliver det til gengæld frostvejr flere steder. Og det betyder så, det bliver glat mange steder, siger Jesper Eriksen.

Man skal passe på i trafikken det kommende døgn og køre efter forholdene, lyder formaningen. 

I eftermiddag kommer der et lavtryk, der ser ud til at gå ned gennem Vendsyssel. Det vil betyde kraftige vindstød først på aftenen. 

Sne i København, tirsdag den 7. marts 2023.
Sne i København, tirsdag den 7. marts 2023.
Powered by Labrador CMS