DMI varsler voldsomt vejr

Det kommer til at ramme allerede fra onsdag aften

Offentliggjort

Der er udsigt til voldsomt vejr i visse dele af landet fra onsdag aften til torsdag middag. 

Sådan lyder det i et varsel fra Danmarks Meteorologiske Institut DMI.

Varsler kraftig regn

Tidligere har instituttet udsendt en risikomelding for de sydlige dele af Jylland og Sjælland, samt hele Fyn. 

Her lyder det, at kraftig regn har kurs mod flere dele af landet.

Store mængder

-  De store mængder regn skyldes et lavtryk der enten bevæger sig lige sønden om eller ind over den sydligste del af Danmark fra onsdag aften til torsdag formiddag, og sender tilhørende fronter med en del regn ind over Danmark, lyder det fra DMI. 

Der er således udsigt til, at der i Sønderjylland og på Fyn vil falde mere end 30 mm indenfor 24 timer, hvilket kategoriseres som kraftig regn. 

I de blå områder er der fortsat risiko for kraftig regn, mens der er udsendt et varsel for de gule områder.
Powered by Labrador CMS