DMI varsler kraftige snebyger
Sneen kommer til at falde voldsomt i særlige områder. Men dele af landet lader til at gå fri
Der er udsigt til en onsdag med kraftige snebyger flere steder i landet, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
- Det begynder i det Jylland omkring Vendsyssel og Himmerland, og breder sig ned til Djursland. Så det bliver den nordøstlige del af Jylland, siger vagtchef Martin Lindberg til Newsbreak.dk.
Rammer Storebælt
Sidst på natten eller i løbet af morgenen vil det brede sig nordøstligt over landet og ramme Storebælt.
Bliver den sydlige del af landet også påvirket af sneen?
Nej, men i trekantområdet kan der komme en del sne og også nær Lillebælt, siger vagtchefen.
Noget lægger sig
Det er dog endnu usikkert, hvor meget det kommer til at lægge sig.
- Jorden er ikke så kold, så hvis det er kraftige byger, så vil det lægge sig. Jeg vil vurdere, at der vil komme mellem en og otte centimeter sne, og lokalt kan der komme store mængder, siger Martin Lindberg til Newsbreak.dk.