DMI varsler hedebølge
Så varmt bliver det
Hvis du synes, det har været rigeligt varmt de seneste dage, er det for intet at regne i forhold til, hvad der venter.
De 25 grader vi har haft de seneste dage med rekordtemperaturen på 25,6 i Esbjerg mandag får et nøk opad.
Fredag varsler Danmarks Meteorologiske Institut noget nær hedebølge.
Næsten 30 grader
Temperaturen stiger til mellem 25 og 29 grader fredag.
Og det bedste eller værste er, at det varer ved lørdag og søndag.
Alle tre dage bliver det varmest i Jylland.
På kyster med pålandsvind bliver det lidt køligere.
Pas på
Myndighederne advarer fortsat mod brug af åben ild.
Det er knaldhamrende tørt derude, så man skal virkelig passe på.
Et skod smidt et forkert sted kan få ting til at futte af, og kan du ikke holde dig fra ukrudtsbrænderen, så brug den med omtanke.