DMI: Varer ved i flere dage

Det kommer til at holde ugen ud, viser prognoserne

Offentliggjort

Godt nok er der udsigt til tåge og gråvejr - men det er faktisk i den positive ende for årstiden. 

Det fortæller Danmarks Meteorologiske Institut, DMI til Nyheder.dk. 

En del skyer

- Her til morgen har vi en del skyer over landet og også en del tåge - mest over Jylland. Det kan komme til at give lidt sol hist og her, men ellers skyet vejr, som også kan dryppe lidt, siger vagtchef Erik Hansen til Nyheder.dk. 

Og det vejr kan vi godt vænne os til - for det er nemlig sådan de bliver de kommende dage. 

Holder ved

- Det er meget højtrykspræget vejr med svage vindforhold og så også en del skyer. Og det er positivt for årstiden, for det er meget mildt i det med de her 10 til 13 grader. Og det kommer også til at holde ved de næste dage, siger Erik Hansen. 

Ifølge syvdøgnsprognosen er der ingen udvikling at spore i vejret ugen ude, hvor temaet vil være "gråvejr" med tåge og småregn rundt om i landet.

Det bliver forholdsvist mildt vejr med vindstille dage den kommende tid.
Powered by Labrador CMS