DMI: Udvider varsel for snestorm
Snekaos rammer større del af landet
Danmark har fra tirsdag eftermiddag været ramt af kraftigt snefald.
Snefaldet giver store problemer for både den kollektive trafik og bilisterne ude på vejene i hele landet.
800 bilister har fået hjælp af SOS Dansk Autohjælp og Falck til at komme fri af snedriver.
Rammer flere dele af Danmark
Onsdag formiddag varsler Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) at snestormen rammer større dele af Danmark end først antaget.
Nu bliver også det sydlige Jylland og større dele af det nordlige Sjælland ramt af kraftigt snefald.
Snefaldet vil påvirke landet helt frem til torsdag middag.
Så meget falder der
Nordjylland var på forhånd udpeget til det område, der ville få mest sne.
Tidligere meldte DMI ud, at nordjyderne kunne få op mod 30 centimeter sne.
Nu varsles det, at der lokalt kan falde helt op mod 60 centimeter sne i Nordjylland.
Kraftig regn
De landsdele, der ikke rammes af sne, har i stedet udsigt til kraftig regn.
Det gælder blandt andet dele af Sjælland og Lolland og Falster, hvor der kan faldee mellem 50 og 70 mm nedbør, men lokalt er der risiko for væsentligt mere.