DMI: Stort vejrskifte på vej
Vi har et par flotte, lune og solrige efterårsdage i vente - inden vejret vender i weekenden
Der er udsigt til en pæn og lun efterårsdag med solskinsvejr. Først på dagen vil man opleve mest skyet vejr, men efterhånden vil solen trænge igennem.
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- Skyerne vil trække nordpå. Nogen bliver hængende over den nordlige del af Danmark. Men de fleste skyer vil de blive opløst, fortæller vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Lars Henriksen til Newsbreak.dk og fortsætter:
- Det klarer nemlig op sydfra i løbet af dagen, og vi kan se frem til en del sol de fleste steder.
Fortsætter fredag
Det lune oktobervejr med usædvanligt høje temperaturer varer ved.
Temperaturen kommer til at ligge mellem 12 og 16 graders varme.
Og vinden bliver let til frisk fra syd og sydvest.
Fredag venter endnu en flot solskinsdag. Men man skal nyde det flotte vejr og solen, så længe det varer.
For i weekenden skifter vejret til at blive mere ustadigt og blæsende, og man skal indstille sig på, at der vil falde regn og byger, lyder det fra den vagthavende meteorolog.