DMI: Sommerdag i vente
Torsdagen kan blive våd vestpå - resten får det, der ligner en sommerdag
Natten til torsdag har været kold, men det bliver der rettet op på i løbet af dagen.
Graderne kan nemlig komme op at ramme 23 grader, hvor der ikke er skyer, fortæller vagthavende ved DMI Anja Bodholdt.
- Det bliver en pæn og nærmest sommerlig dag de steder, siger hun.
Blandet i vest
Men ikke alle får det lige sommerligt.
Fra morgenstunden ligger der skyer over det vestlige Fyn og i Sønderjylland.
De vil bevæge sig mod den jyske vestkyst og derfra tage turen mod nord.
- Det betyder, at hele den vestlige del af Jylland - helt fra syd og op til nord - vil opleve skyer, der også kan have små byger i sig, siger Anja Bodholdt.
Graderne i landet ligger på mellem 18 og 23.
Flot i resten af landet
Den østlige del af landet skal til gengæld spejde langt mod skyerne og vil opleve en pæn dag.
I løbet af de sene eftermiddagstimer og starten af aftenen vil skyerne i vest forsvinde.
Vi får dermed igen en pæn aften, der kan være lidt mere blæserig end den i går.