DMI: Sådan bliver lørdagsvejret
Der er udsigt til en skyet dag de fleste steder, lyder meldingen fra den vagthavende meteorolog fra Danmarks Meteorologiske Institut
Når du står op lørdag morgen og kigger ud af vinduet, så vil du næppe kunne se solen.
Ifølge vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Hans Wanner, så starter lørdagen nemlig skyet over hele landet.
Og for langt de flestes vedkommende fortsætter det sådan hele dagen.
I morgen- og formiddagstimerne kan der også være meget lave skyer og tåge flere steder i Jylland.
- Det er kun østpå, der op ad dagen kan komme lidt sol. Ellers fortsætter det skyet de fleste steder, siger Hans Wanner.
Efterårsdag
Temperaturerne lørdag passer også godt til en rigtig efterårsdag.
De vil ligge på mellem 6 og 9 grader.
- Det er typisk efterårsvejr - og så dan fortsætter det de kommende dage, lyder det fra meteorologen.
Mest gråvejr
Søndag, mandag og tirsdag bliver nemlig stort set en gentagelse af lørdagens vejr.
Den eneste ændring er, at det natten til tirsdag bliver meget koldt.
Det betyder, at temperaturerne kan komme ned på frysepunktet.