DMI: Så varmt bliver det torsdag

Lokalt kan temperaturen måske snige sig helt op på 15 grader

Offentliggjort

Der er lagt op til en forholdsvis varm torsdag, hvor temperaturerne lokalt måske kan snige sig helt op på 15 grader.

Det fremgår af landsprognosen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Her skriver meteorologerne:

"Mest tørt og perioder med nogen eller en del sol, men en overgang mere skyet. Temperaturer op mellem 8 og 13 grader, lokalt måske 15 grader. Svag til jævn sydlig eller skiftende vind."

I aften og i nat

For torsdag aften og natten til fredag lyder prognosen:

"I aften og i nat først tørt og mest klart vejr, men efterhånden dannes der tåge eller rimtåge mange steder, der lokalt kan blive ret tæt. Temperaturer ned mellem 3 graders frost og 3 graders varme, og ret svag skiftende vind."

Powered by Labrador CMS