DMI: Så varmt bliver det i dag

Det bliver lunt og varmt igen i dag. Natten bliver mange steder en tropenat

De danske strande bliver uden tvivl velbesøgt onsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
De danske strande bliver uden tvivl velbesøgt onsdag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Du behøver ikke lægge solbrillerne, solcremen eller solskærmen for langt væk.

Onsdag bliver igen rigtig varm - temperaturerne kan nå 28 grader i de centrale dele af Jylland og Sjælland.

Det fortæller vagthavende ved DMI Dan Nilsvall til Newsbreak.dk.

23-28 grader

Det bliver lige knap så varmt i resten af landet.

Dan Nilsvall siger, at man her skal forvente temperaturer på mellem 23 og 28 grader.

I store dele af landet bliver størstedelen af dagen uden regn.

Lille risiko

Der kan dog komme enkelte dryp på Sjælland i løbet af dagen.

- Der er en lille risiko for en lokal byge på Sjælland. Og måske har bygen også torden med sig, siger Dan Nilsvall.

Begivenhedsrig nat

I løbet af aftenen og natten kan der komme mere regn og torden.

Dan Nilsvall fortæller, at de sydlige og østlige dele af landet kan blive ramt.

Det bliver dog generelt en meget varm nat.

- Fra det østlige Jylland og hele vejen til Bornholm kommer temperaturene ikke ned under 20 grader. Dermed får de dele af landet en tropenat, siger Dan Nilsvall.

En tropenat er defineret som ét helt døgn, hvor temperaturen ikke falder til under 20 grader.

Powered by Labrador CMS