DMI: Så vådt bliver det

Ugens første dag byder på mildt og regnfuldt vejr

Vejret bliver mildt men regnfuldt mandag. I hele landet vil man opleve finregn og senere på dagen mere udbredt regn.
Vejret bliver mildt men regnfuldt mandag. I hele landet vil man opleve finregn og senere på dagen mere udbredt regn.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der venter os en grå og våd mandag. Vi lægger ud med småregn, men det skifter til udbredt regn i hele Danmark i takt med, at dagen skrider frem. Til gengæld bliver vejret mildt.

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

- Vejret bliver en grå omgang med finregn. Der er diset og tåget mange steder, så det kan være usigtbart i morgentrafikken, fortæller Frank Nielsen, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk.

- Men vejret er mildt fra morgenstunden. I Nordsjælland ligger temperaturen på 3-4 graders varme, imens temperaturen er helt oppe på 7-8 graders varme i Sønderjylland, fortsætter han.

Efterhånden som dagen skrider frem, får hele landet temperaturer mellem 5-9 graders varme.

Og vi får svag til jævn vind fra syd og sydvest.

Udsigt til udbredt regn

Ud på eftermiddagen eller først på aftenen byder vejret på mere udbredt regn. Det starter i Nordvestjylland og vil så brede sig til hele Danmark. Man skal ikke forvente de store mængder, men regnen bliver mere silende.

Der ikke udsigt til frost og hvidt nedbør de kommende dage. 

Powered by Labrador CMS