DMI: Risiko for flere skybrud

Igen, igen, igen skal vi forvente vand fra oven. Og ingen kan vide sig sikre på, hvor eller hvornår det kommer

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er ikke meget sommer over vejret i tiden.

Og onsdagen ændrer ikke på det faktum.

Endnu en gang skal solhat og sommertøj byttes ud med regnfrakke og paraply. 

Hele landet - men mest i Jylland

Hos DMI fortæller vagthavende Thor Hartz, at hele landet kan blive ramt af vandmængderne.

Prognoserne viser dog et billede af, at det i Jylland bliver mest vådt.

Derfor melder DMI, at der i hele Jylland og lige øst for Lillebælt er risiko for lokale skybrud og torden.

-  Lavtrykket nær de britiske øer sender stadig regn og torden ind over Danmark. Men onsdag bliver det ikke lige så kraftigt som de foregående dage, siger Thor Hartz til Newsbreak.dk.

Slut til aften

Han siger videre, at risikoen for skybrud og torden varer fra klokken 09 onsdag morgen til klokken 18 om aftenen.

Herefter skulle det klare lidt op.

Bygerne ligger ind over hele landet, men det er den sydøstlige del af Danmark, der har størst chance for opklaring og bare nogenlunde sommervejr.

Temperaturerne ligger mellem 18 og 24 grader.

Powered by Labrador CMS