DMI: Rammer hele landet
Der kommer solskin til hele Danmark søndag
Der er godt nyt fra DMI, hvis man hører til de danskere, der foretrækker solskin og tørvejr.
Efter en smule smådryp i løbet af morgenen og formiddagen, er der nemlig udsigt til en søndag, hvor solen vil skinne på alle egne af Danmark.
Det oplyser vagthavende meteorolog ved DMI, Klaus Larsen, til Newsbreak.dk.
- Solskinsvejret er stille og roligt ved at begynde i Vestjylland og det vil brede sig til resten af landet i løbet af dagen, siger Klaus Larsen.
Vil føles køligt
Det bliver dog næppe vejr til strandtur og sommertøj på trods af de flotte vejrforhold.
- Det blæser op i løbet af dagen, og det kan blive op til en frisk vind. Så selvom vi får temperaturer omkring de 13-14 grader, vil det føles en del køligere, siger Klaus Larsen.
Hele landet vil få nogen sol i løbet af søndagen.