DMI om torsdagsvejret: Mere sne på vej
Det bliver en kold torsdag ifølge Danmarks Meteorologiske Institut
Har du endnu ikke fået vinterdæk på og skal ud i trafikken torsdag, så kan du let få problemer.
Det er nemlig glat flere steder i landet torsdag morgen.
Og resten af torsdag fortsætter det kølige vejr - og der kommer mere slud og sne.
Det fremgår af den landsudsigt som Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har udsendt tidligt torsdag morgen.
Her er prognosen
DMI skriver i landsprognosen:
"Lidt eller nogen sol, men også byger mest med slud eller sne. Temperaturer mellem 1 grads frost og 4 graders varme, og svag til jævn vind fra skiftende retninger. I aften og i nat vekslende skydække, men også stedvis sne- eller sludbyger. Temperaturer ned mellem 5 graders frost og 1 grads varme, i de vestlige egne lokalt koldere. Svag til jævn skiftende vind."
Der er dermed lagt op til en dag som kræver hue, hansker og halstørklæde, hvis man vil sikre sig mod kulden.