DMI: Nyd den sidste dag

Nu vender vejret og bliver mere efterårligt. I hvert fald for en stund

Det bliver ikke bragende sol de kommende dage, derfor har DMI blot én opfordring til alle
Det bliver ikke bragende sol de kommende dage, derfor har DMI blot én opfordring til alle
Offentliggjort Sidst opdateret

Vi bevæger os ind i en lang periode med mere efterårligt vejr. Tirsdag bliver den sidste flotte sensommerdag i et stykke tid, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI. 

- Det starter tåget - særligt i Jylland og på Fyn. Men det bliver en dag med svag vind og let sol og temperaturer mellem 18 og 22 grader, siger vagtchef ved DMI, Frank Nielsen til Newsbreak.dk. 

Derfor har vagtchefen også kun ét råd:

- Så nyd det!

Blæsende med skyer

For onsdag begynder et helt andet vejr at få fat, og der er ikke udsigt til bedre vejr foreløbig. 

- Det bliver blæsende med regn og skyer, og særligt torsdag kommer vil til at mærke det. Og så falder temperaturen noget til mellem 15 og 17 grader siger Frank Nielsen til Newsbreak. 

Og selvom det bliver køligere i en periode, så er det ikke nødvendigvis årets sidste flotte dag. 

- Det er ikke ualmindeligt at have en august på den kølige side og så en september, der bliver bedre end august, fortæller vagtchefen. 

Powered by Labrador CMS