DMI: Nu slår vejret om

Nu vender vejret

Offentliggjort

Weekendens vejr bliver mere blæsende og ustabilt, end det har været den forløbne uge.

Det vurderer Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

Sidste stille dag

- Fredag bliver den sidste grå og stille dag, før vi får et vejrskifte med varmere temperaturer og mere ustadigt vejr.

- Der bliver også mulighed for at se lidt sol, så alt i alt kommer der mere dynamik i atmosfæren i forhold til en stille gråvejrsdag, siger hun.

Regn fra nord

På X skriver DMI, at temperaturen stiger til mellem 1 og 4 graders varme, og at der i løbet af aftenen vil komme regn ind fra de nordlige egene, samtidig med at vinden tiltager. 

I weekenden vil vejret slå om.
Powered by Labrador CMS