DMI: Nu sker det

Onsdag er det efterårsjævndøgn. Det betyder, at vi astronomisk set bevæger os ind i vinterhalvåret. 

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Det er nu, at natten bliver længere end dagen, og først ved forårsjævndøgn den 20. marts 2022 overhaler de lyse timer igen vinterhalvårets lange nætter.

Hvornår er det egentlig efterår?

Ifølge kalenderen er det allerede efterår i september, oktober og november. 

Men de fleste vil nok mene, at det ikke ligefrem var "ægte" efterår fredag den 10. september, hvor temperaturen ramte små 27 grader i Nordvestsjælland.

Der er derfor en vis konsensus om, at det ”ægte” efterår først indtræder, når vi passerer efterårsjævndøgn. 

For det er her, at nætterne efterhånden bliver så lange, at luften kan afkøles mere effektivt, end det vi ser på de korte sommernætter. 

Rent klimatisk kan efteråret dog også defineres som det tidspunkt, hvor den gennemsnitlige døgnminimumtemperatur er mellem 0 til 10 grader.

Kun syv lyse timer

Når det er jævndøgn, passerer solens højeste punkt på himmelbanen ækvator, og dag og nat er lige lange astronomisk set. 

Dagene bliver kortere og kortere frem til vintersolhverv, hvor dagslængden når sit minimum den 21. december.

Til den tid er dagen blot 7 timer lang, og vi har tabt næsten 10 timer i forhold til sommersolhverv. 

Hvis forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn er markør for henholdsvis sommerhalvåret og vinterhalvåret, så er sommerhalvåret dog cirka én uge længere end vinterhalvåret.