DMI: Nu falder temperaturen

Der er udsigt til både sol og skyer i hele Danmark torsdag. Men det er den nordjyske del af landet, som får mest solskin

Solen vil titte frem i det meste af landet. Men det er Vendsyssel-området, som kan se frem til mest sol. (Arkivfoto).
Solen vil titte frem i det meste af landet. Men det er Vendsyssel-området, som kan se frem til mest sol. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Det efterårsagtige vejr er så småt på vej. Temperaturerne daler, og det bliver mere blæsende. Men man kan også godt forvente, at solen kommer til at titte frem. Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). 

- Der er udsigt til en blanding af sol og skyer. Ingen får overskyet vejr hele dagen eller sol hele dagen, fortæller Jesper Eriksen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk. 

- Men det holder tørt det meste af dagen. Der kan komme en enkel byge forbi, men den giver ikke det store nedbør, fortsætter han. 

Vagtchefen vurderer, at man vil opleve mest sol i Nordjylland - og mere specifikt er solchancerne allerbedst omkring Vendsyssel.

Temperaturerne falder

Til gengæld bliver vejret altså køligere, eftersom temperaturerne falder til 17-20 grader, og vinden jævn til hård fra vest og nordvest. 

Aftenen og natten byder på tørt og dels klart vejr de fleste steder, men i den vestlige del af landet kan der komme enkelte byger. Nattetemperaturen vil ligge på 10-15 grader. 

Powered by Labrador CMS