DMI melder ud om tirsdagsvejret

Der kan i løbet af tirsdag komme opklaring i nord og syd - Natten til onsdag er der risiko for tåge og rimtåge i store dele af landet

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag byder vejret på en blanding af skyer, sol og kølige temperaturer. I de nordlige og nordvestlige dele af landet vil skyerne gradvist trække sig tilbage og give plads til lidt eller nogen sol i løbet af dagen. 

Resten af landet må dog fortsat forvente overskyet vejr.

Det skriver meteorologerne fra Danmarks Meteorologiske Institut i dagens vejrprognose.

Der er dog håb for de sydlige egne, hvor der i løbet af eftermiddagen kan dukke solstrejf op.

Temperaturerne vil ligge mellem frysepunktet og 5 grader, og vinden bliver svag til frisk fra nordøst, men den vil aftage i styrke i løbet af dagen.

Risiko for tåge

Når mørket falder på, bliver vejret tørt i hele landet. 

I Jylland vil skyerne trække sig tilbage, og der kan forventes til dels klart vejr. 

Men det klare vejr har en bagside – mange steder i landet er der risiko for, at tåge eller rimtåge breder sig.

I resten af landet vil vejret forblive overskyet natten igennem. 

Temperaturerne falder til mellem 3 graders frost og 4 graders varme, hvor de luneste temperaturer vil være at finde ved kysterne. 

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Vinden bliver svag til jævn fra retninger mellem nordvest og sydvest.

Powered by Labrador CMS