DMI melder ud om isnende kulde

Der har været store forskelle i temperaturen i løbet af lørdagen

Offentliggjort Sidst opdateret

Vinteren og kulden har for alvor ramt Danmark, men tænderne har ikke klapret lige hårdt over hele landet.

Faktisk har temperaturforskellen mellem de enkelte landsdele i løbet af lørdagen været ganske stor, oplyser DMI på Twitter.

"I dag (lørdag red.) har der været store temperaturforskelle. Mod nord er temp. lokalt kun sneget sig op på lige over frysepunktet og i Vest- og Sønderjylland er temp. kommet op omkring 7 grader," skriver vejrtjenesten i tweetet.

Udsigt til isdøgn

Selvom der ventes at komme opklaring og sol i løbet af søndagen, er der stadigvæk ikke udsigt til lunere temperaturer for de kulderamte nordjyder.

Der har været store temperaturforskelle mellem de enkelte landsdele lørdag
Der har været store temperaturforskelle mellem de enkelte landsdele lørdag

Det fortalte vagthavende meteorolog ved DMI, Mette Zhang, lørdag morgen til Newsbreak.dk.

-Prognoserne antyder et lokalt isdøgn i Nordjylland. Det vil sige at temperaturerne hele døgnet holder sig under frysepunktet. Det sker, fordi der med opklaringen kommer vind fra øst og det er en del koldere luft, der bliver trukket hen over landet, sagde Mette Zhang.

På Twitter er politiet desuden ude med en advarsel om at køre forsigtigt på de glatte veje.

Powered by Labrador CMS