DMI med trist melding
Tøsne og slud falder flere steder i landet
Der er udsigt til et par dage, hvor vejret bliver i den våde og blæsende ende af skalaen.
Sådan lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Ganske våd
- Det starter ganske vådt i den centrale del af Jylland og op mod Thy, hvor det til en start falder som slud eller tøsne. Men oppe i Nordjylland bliver det efterhånden mere hvidt. Ved middagstid er det dog kun Nordjylland, der har tøsne, siger Vagtchef Anja Bodholdt til Nyheder.dk.
Resten af dagen kommer dog med regnbyger, og vinden bliver let til frisk.
Fortsætter
Og fredag fortsætter med blæst.
- Der kommer ikke mere hvidt fredag, men den starter med lidt regn og bliver endnu en våd omgang. Temperaturerne bliver omkring fire til syv graders varme, og så kommer en jævn til hård vind, lyder det fra vagtchefen.
