DMI med skrækkelig søndagsprognose

Der venter en noget trist afslutning på ugen - rent vejrmæssigt

Offentliggjort

Søndag kan gå hen og blive en ret træls dag, hvis man skal opholde sig udendørs.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, kan vi nemlig vente spredte byger med hagl og kraftige vindstød. Især i det sydvestlige område af Danmark.

Dagstemperaturerne vil ligge på mellem 6 og 9 grader.

Som modvægt til de spredte byger vil der heldigvis komme lidt eller nogen sol. Så helt grå bliver dagen trods alt ikke.

Mere hagl og blæst

Søndag aften og natten til mandag dykker temperaturen til mellem 1 og 7 grader. 

Der kan fortsat komme byger med hagl og kraftige vindstød.

Powered by Labrador CMS