DMI med nyt varsel

Store dele af Jylland kan få masser af sne

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er for alvor blevet vinter i Danmark.

Der er målt helt ned til 16,9 frostgrader i - af alle steder - Isenvad i Midtjylland lørdag morgen.

Og nu kommer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lørdag form idag med et nyt varsel.

Et risikovarsel kraftigt snefald.

Op til 20 centimeter

Det er store dele af Jylland, der kan få det kraftige snefald at mærke.

Fra Odder i øst og over til Ringkøbing-Skjern Kommune i vest og op til og med Brønderslev i nord er det område, risikovarslet omfatter.

Store dele af Jylland er i risiko for at blive ramt af kraftigt snefald.

Der kan ifølge DMI falde op til 20 centimeter de steder, der bliver hårdest ramt.

Tidsmæssigt gælder varslet fra midnat natten til søndag og frem til klokken 15 søndag eftermiddag.

Kør forsigtigt, hvis du skal ud at køre i de berørte områder.

Powered by Labrador CMS