DMI med klar melding om weekenden

En kold vind fra nord giver køligere temperaturer i en weekend, der byder på tørt solskinsvejr

Fem fascinerende vejrfænomener
Fem fascinerende vejrfænomener
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:22
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Køligere Weekendvejr i Danmark

Forårssolen vil skinne i weekenden, men en kold nordlig vind sænker temperaturerne.

Fredag starter med sol, men temperaturen falder til 8-13 grader i Midt- og Nordjylland samt Sjælland.

Lørdag bliver lidt koldere med mulighed for skyer og byger i øst.

Søndag begynder med nattefrost, men solen vender tilbage med temperaturer op til 11 grader.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Forårssolen vil præge weekendvejret i det meste af Danmark, men en kold vind fra nord vil give et temperaturdyk.

Sådan lyder meldingen fra vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Klaus Larsen.

- Vi går ind i weekend, som fortsat byder på pænt med solskin.

Tørt og solskin

- Vi skal have nogle lidt køligere dage, hvor man nok skal have en jakke på, da temperaturerne mange steder vil være encifrede, siger Klaus Larsen.

Fredagen begynder med tørt vejr og solskin, men en front med vind fra nord vil kunne mærkes i løbet af dagen.

Dalende temperatur

- Så vi får dalende temperaturer i forhold til de seneste dage. I store dele af Midt- og Nordjylland og Sjælland vil man have maks.-temperaturer på 8 til 13 grader.

- I den sydlige del af landet kan man få op til 17 grader, siger Klaus Larsen.

Små ændringer

Vejret ændrer sig ikke det store lørdag, bortset fra at det bliver en anelse koldere. Flere steder i den østlige del af landet vil man desuden kunne spotte lidt skyer på himlen.

- Hvis man er rigtig uheldig, kan man ramme en byge.

- Det bliver lidt mere blæsende med let til frisk vind fra nord, så temperaturerne får igen et dyk ned til mellem 6 og 12 grader. Det bliver varmest i den vestlige del af Jylland, siger meteorologen.

Nattefrost begynder

Søndagen begynder med nattefrost, og Bornholm risikerer slud eller tøsne, inden temperaturerne igen kravler op ad og giver en solskinsdag.

- Det bliver en kold morgen, men temperaturerne kommer op på 6 til 11 grader. Der kan snige sig lidt skyer ind. Den centrale del af Jylland ser ud til at få det varmest, siger Klaus Larsen.

Solskinsvejret fortsætter over Danmark i weekenden, hvor en front fra nord dog giver lidt køligere temperaturer. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS