DMI: Kraftig regn og skybrud på vej
Der er ikke udsigt til roligt vejr foreløbigt
Der er udsigt til kraftig regn allerede i dag - og der er ikke udsigt til at det bliver tørvejr lige forløbig.
Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI til Nyheder.dk.
Regn og vind
- I den sydlige del af landet, regner det allerede nu, og det fortætter og bliver til gedigent regnvejr i løbet af dagen. Vinden vil også tage til, så det er nok bedre at iklæde sig regntøj end paraply, siger vagtchef Mette Zhang til Nyheder.dk.
Og selvom der i løbet af aftenen vil komme opholdsvejr, så bliver det ikke den store pause. For i løbet af natten til fredag, tager det fat igen.
Rammer fredag morgen
- I nat kommer kraftige byger, og i morgen tidlig vil de gå fra Blåvand mod Nordsjælland. Det kan ikke udelukkes, at der kan være skybrud i dem.
Vi kommer først på den anden side af dette lavtryk lørdag, hvor det bliver blæsende, men mandag går det for sig igen.
Nyt lavtryk
- Mandag kommer et nyt lavtryk mod os, som også giver regn. Så typisk omskifteligt efterårsvej, lyder det fra vagtchef Mette Zhang.