DMI: Her får de mest sol
Usikre prognoser gør dagen svær at forudsige. Der er dog steder, der får mere sol end andre
Tirsdagen starter skyet de fleste steder.
Men alt afhængig af hvor du befinder dig i landet, så vil det ændre sig gradvist i løbet af dagen.
Det siger vagthavende ved DMI Lars Henriksen til Newsbreak.dk.
- Det løsner op i den østlige del af landet, som får en del sol at se. I den vestlige del bliver der lidt eller nogen sol, siger han.
En middelvej
Han fortæller, at prognoserne hos DMI ikke er helt entydige.
Nogle siger rigtig meget sol og temperaturer på over 30 grader nogle steder. Andre har skyer og noget køligere vejr.
DMI lægger sig midt imellem.
Det vil sige, at de forventer 22-27 landet over - med den østlige del af landet som mest varm.
Varm østenvind
Årsagen til den fordeling af varmen i Danmark skal findes i vinden, der kommer ind over os.
Den blæser fra en østlig retning, og her er der meget varmt i øjeblikket.
Til gengæld er der køligere luft over Nordsøen, og det gør, at der kan komme en del skyer over den vestlige del af landet.