DMI: Her er de sikre på at få skybrud

DMI opjusterer varsel

Offentliggjort

DMI opjusterer søndag endnu en gang det varsel om skybrud og torden, der blev udsendt søndag morgen.

Tidligere søndag var hele Jylland var farvet blåt, hvilket indikerer risiko for lokale skybrud og torden.

Men søndag eftermiddag er en række jyske kommuner farvet gule.

Det betyder i DMI-terminologi, at der nu er et regulært varsel om skybrud.

Disse kommuner rammes

Bæltet, hvor det er sikkert, at der kan komme lokale skybrud og torden strækker sig fra Holstebro Kommune i nordvest til Haderslev Kommune i sydøst.

De øvrige kommuner der rammes er:

  • Herning Kommune
  • Ikast-Brande Kommune
  • Billunde Kommune
  • Vejle Kommune
  • Vejen Kommune
  • Kolding Kommune

Skybruddene forventes at sætte ind fra klokken 18 søndag og varer til midnat.

Otte jyske kommuner er nu "sikre" på at få skybrud.

For resten af Jylland, Læsø, Anholt og Middelfart Kommune er der fortsat varsel om risiko for skybrud og torden.

Kriteriet for skybrud er mere end 15 millimeter nedbør på 30 minutter.

Det er fugtig luft, der kommer ind fra Nordsøen, som laver ballade. 

Powered by Labrador CMS